Tex Willer, Kit Willer, Tiger Jack og Kit Carson





Tex Willer har ikke vundet stor popularitet i Danmark. Det til trods for at det er en af de længstlevende westernserier nogensinde. Den startede i Italien i 1948 og udkom allerede 1949 i Danmark i Seriebladet. Serien blev skabt af Gian Luigi Bonelli og tegnet af Aurelio Galleppini (Galep). Udover Italien er serien meget populær i Brasilien, Finland og Norge.



Tex Willer er en mester blandt lovens håndhævere. Han bruger ofte utraditionelle metoder og lader hellere sine colts "tale" fremfor at spilde tiden med snak. Tex Willer nøjes som regel ikke bare med at skyde pistolerne ud af hænderne på sine fjender, men foretrækker i stedet for kontant afregning.
Ifølge G. Bonelli havde Tex Willer det særdeles vanskeligt i konkurrencen mod Kaptajn Micky og Davy Crockett i 1950'erne og det er da også sidstnævnte, der i Danmark afløser Tex Willer i et uafsluttet eventyr i marts 1957.

Tex Willer ledsages af Tiger Jack, Kit Carson samt hans egen søn Kit Willer, der har lært alt af sin far. Tex Willer mistede sin elskede kone tidligt i serien og nægtede derefter at gifte sig igen og derfor kommer hans bitterhed ofte til syne.



De danske Tex Willer-udgivelser vises herunder:


Serie-Bladet 1949-1952 - hvor Tex Willer er med i alle 129 eksemplarer af bladet.



     1949 1-20
     1950 1-35
     1951 1-52
     1952 1-22




Stribeformat fra 1956 til 57 - Det var kun 16 stk., der kom til Danmark. Forsiderne er farvelagte billeder fra hæfterne og ikke de originale af Galep. Udgivet af Interpresse.




     1956 1-9
     1957 1-7





Pocketbøger
Fra 1971-1976 - i alt 30 stk. - De udkom i to omgange. Den første gang er indholdet fortrinsvis fra perioden 1960-65. Bøgerne fra 1975-76 er fra produktionen efter stribeformatets ophør


     1971 1-12
     1972 1-6
     1975 1-9
     1976 1-3